Menu Søg Produkter Kurv

Priser på siden er inkl. moms - læs mere

Dansk elgulvvarme Kurv

Din indkøbskurv

Luk Dansk elgulvvarme luk

Subtotal

0 produkt

0 DKK

Installation af el gulvvarmemåtter

Det er både nemt og hurtigt at lægge dine heat-com elgulv varmemåtter.

Det er både nemt og hurtigt at lægge dine heat-com el gulvvarmemåtter.
 
Bare følg vejledningen punkt for punkt – og nyd det flotte resultat.

El gulvvarmemåtten findes i næsten alle størrelser.
 

  1. Regn antallet af m² ud, og beslut dig for en gulvbelægning, fx klinker eller trægulv
      
  2. • Gulvet rengøres grundigt
    • Gulvet primes
    • Hvis det er i vådrum, så husk vådrumssikring
      
  3. Lav en skitse over hvordan, du vil udlægge måtten. Skitsen er en stor hjælp ved udlægningen og samtidig din ”hukommelse” til fremtiden.
      
  4. Ud fra typen af gulvbelægning vælger du, hvor mange Watt pr. m², der skal bruges. Få måtten til at dække gulvfladen bedst muligt. Undlad at lægge elgulvvarme, hvor der alligevel skal være gulvafløb, toiletter, badekar, faste skabe etc.

    NB. Det er vigtigt, at måtten passer til gulvet. Man må ALDRIG klippe varmekablet over, for evt. at afkorte måtten. Måtten tilpasses ved at klippe og dreje nettet. Er nettet for stort til rummet, så frigøres varmekablet fra nettet og lægges eks. ud mod væggen. Men husk, at kablerne IKKE må krydse hinanden, og der skal holdes en afstand på minimum 18 mm.
     
  5. Læg måtten ud iflg. din skitse. Rumtemperaturen bør ikke være under +5 grader.

    Træk beskyttelsesfolien af den dobbeltklæbende tape samtidig med, at måtten rulles ud. Hvis der er valgt en termostat med gulvføler, skal der skæres en rille, der er bred nok til to kabler. Gulvføleren skal placeres minimum 50 cm fra væggen og mellem to varmekabler.
     
  6. Ved væggen skal nettet klippes forsigtigt – uden at beskadige kablet. Herefter vendes måtten rundt, så den dobbeltklæbende tape kommer til at vende ned mod gulvet.
     
  7. Lav en lille revne til samlingen mellem varmekablet og tilslutningskablet. Samlingen skal være dækket af spartelmasse eller fliseklæb ligesom måtten.

    Hele måtten skal være dækket af spartelmasse eller fliseklæb. 
     
  8. Slutningen af måtten skal blive i gulvet. Den skal også dækkes af fliseklæb eller spartelmasse.
     
  9. Pres tapen godt ned mod gulvet.  Og vær sikker på, at måtten ligger fladt på gulvet, før den dækkes af fliseklæb eller spartelmasse.
     
  10. Bed din Aut. el-installatør kontrollere følgende både før og efter, at el gulvvarmemåtten er dækket af fliseklæb/spartelmasse:
     
    • at Ohm-værdien stemmer overens med den label, der er på måtten
    • at jordforbindelsen fungerer
    • at strømforsyningen til emåtten er koblet til et HFI-/HPFI-relæ
     
  11. Når du køber fliseklæb eller spartelmasse, skal du sikre dig, at de er beregnet til elgulvvarme.

    Vi anbefaler også, at der anvendes enten fleksibel fliseklæb eller fiber spartelmasse.

    Hvis du lægger fliser over din el gulvvarmemåtte, kan fliseklæben trækkes ud direkte ovenpå måtten. Heat-com måtter er nemlig konstrueret med varmekablet liggende under nettet, så det beskytter mod tandspartlen.

    Beskrivelsen venligst lånt af Heat-com